Når vi bliver trigget, så kæmper vi en kamp, der faktisk i virkeligheden for længst er forbi. Vores nervesystem tager os fluks tilbage til det der skete dengang, og iværksætter en overlevelsesrespons. I et forsøg på at beskytte og sikre at det ikke sker igen. Forskellen mellem om man bliver trigget, dvs. aktiveret i noget gammelt, eller om man blot reagerer på den situation man står i, er om reaktionen kan siges at være nogenlunde proportionel med den uret (eller lignende) der er foregået. Hvis du reagerer uforholdsmæssigt stærkt - uanset om det kommer til udtryk som direkte konfrontation, bekymring, tankespind, stikken af, undgåelse eller at du zoomer ud - så kan det tyde på, at der er en historie på spil. Noget som ikke har at gøre med nutiden, noget kroppen har med sig fra fortiden. En følelse varer få minutter. Hvis den er tilstede i længere tid, så er der en historie knyttet til, en historie som har en fysisk forankring i kroppen. Ofte vil vi ubevidst søge efter situationer og rel

Gud, hvor lækkert!!! Bare fordi den rare kropslige fornemmelse forplanter sig til hele ens eksistens. Alt er muligt Et roligt nervesystem giver os adgang til vores kreativitet, så vi kan se nye perspektiver og løsninger. Jeg elsker dig Hvisket forsigtigt til dig selv i dit indre - eller sagt med høj lyd og rank ryg. Skal vi lege? Med ro på nervesystemet får vi overskud til “unødvendige” aktiviteter. Den klarer jeg helt sikkert! Og ja - det gør du helt sikkert med den attitude :-) Gud, hvor føles det lækkert at være til Oh yes, den der kropslige fornemmelse, der sætter scenen for vores måde at være i livet, med os selv og med andre på.

Det autonome nervesystem har til opgave at sikre vores overlevelse. Når det opfanger en trussel vil det starte en overlevelsesrespons. Til det formål skabes energi, energi der skal bruges til mobilisering. Kroppens førstevalg er flugt. Kroppen mobiliserer energi til de store muskler, så vi kan bevæge os væk fra truslen. Hvis kroppen vurderer, at truslen er så stor, at det er umuligt at undslippe, så vil forsøge at overleve ved at gå i kamp: En bevægelse hen mod truslen. Hvis nervesystemet vurderer, at hverken kamp eller flugt vil sikre vores overlevelse, så vil det vælge en sidste overlevelsesstrategi: Frys. I frys-tilstanden er energien indkapslet, klar til potentielt at blive frigivet når det rette øjeblik opstår. Gennem kamp og flugt bliver den hobede energi afledt fra kroppen. Den potentielt traumatiserende oplevelse kommer ud af kroppen. I frys forbliver energien indkapslet, hvilket betyder at nervesystemet oplever truslen som vedvarende. Et evigt alarmeret nervesystem påvirker vo

Selvom vi oplever samme situation, er det sjældent at vi oplever situationen på samme måde, bider mærke i samme detaljer. Får det til at betyde det samme. Det er sjældent at det efterlader samme spor hos os hver især. Vi har forskellig historik. Forskellige synsvinkler, oplevelser, ar, referencerammer og tolkninger. Det behøver ikke være rigtigt eller forkert. Sort eller hvidt. Det er måske ikke så vigtigt hvad der faktuelt eller objektivt skete. Det er derimod vigtigt Hvordan du oplevede det Hvad det fik dig til at føle Hvordan det efterlod dig Hvad det gjorde ved dit nervesystem Hvordan du har det Hvordan du kommer videre herfra Hvad du har brug for for at hele 🤍 Traumer opstår i mangel på trygge relationer – og heles i trygge relationer.

Hvis du har lært at sættes andres behov før dine egne, lært at mærke hvad andre har brug først, på bekostning af dig selv, så kan det være nødvendigt - i en periode - at leve med en følelse af, at du svigter andre. Det gør du ikke. Det kan være nødvendigt at føle, at du svigter andre. For en stund. For at du ikke svigter dig selv. Igen og igen. Dine behov er vigtige! Det er aldrig bare nemt eller ligetil at ændre vaner og mønstre, som er dybt indlejret i nervesystem, væv og celler. Det er ikke noget vi bare kan beslutte os for at integrere i vores væren. Den rationelle del af vores hjerne taler et andet sprog end vores krop og nervesystem. At gå mod det instinkt, eller den understrøm, som vores overlevelsesstrategier og traumeresponser repræsenterer, det kræver tid, øvelse, indre ressourcer og tryghed: At stoppe med at påtage sig pleaser-rollen, at lære nervesystemet at fungere i andre indstillinger end fawn. At lære helt kropsligt, at dine behov er vigtige og at andres behov ikke komm

Står forståelse og rummelighed står i vejen for din heling? At skabe mening er et grundlæggende og dybt forankret menneskeligt behov. Det tilfredsstiller vores rationelle hjernes længsel efter at forstå og systematisere.Vi vil så gerne forstå det der skete, hvorfor vores grænser blev overskredet, hvorfor vores behov ikke blev mødt, hvorfor vi skulle udsættes for det. Hvorfor vi ikke sagde fra og stod op for os selv. Ofte følges forståelsen med en dom – en given skylden til nogen – os selv eller andre. Når vi tidligt i livet udsættes for noget voldsomt, så er vi tilbøjelige til at vende skylden mod os selv: Vi er dybt afhængige af vores omsorgspersoner og det er for sårbart at opleve deres fejlbarlighed. Det kan give grobund for dårligt selvværd. Med tiden lærer vi måske at forstå, bære over og rumme det, hvilket kan være et tegn på emotionel modenhed. Men samtidig kan den rationelle forståelse og emotionelle rummelighed stå i vejen for at vi nogensinde kommer ind til kernen af traumet.