Elefant der symboliserer rejsen hjem til dig selv
Forløb: Bliv ven med dit nervesystem



Forløb: Bliv ven med dit nervesystem

Forløbet er til dig der ønsker at leve mere frit og balanceret – kropsligt og mentalt. At gøre dig fri af andres (og dine egne, internaliserede) forventninger til hvem og hvad du skal være og gøre. Dig der ønsker at lære dit nervesystem bedre at kende og derigennem mindske stress, bekymringer, angst, depressive tanker.


Hvorfor er det vigtigt at lære sit nervesystem at kende og at kunne regulere sig selv?


Vores nervesystem bruger oceaner af ressourcer på at være i alarmberedskab. Vores måde at være i verden på hænger sammen med vores nervesystem, hvor fleksibelt det er og om det er overbelastet og/eller "skævt" indstillet pga. traumer og overvældende hændelser. Vores mønstre, overlevelsesstrategier, selvværd, default-tanker, overbevisninger, følelser og selvværd hænger i høj grad sammen med nervesystemet. Nervesystemet er en helt essentiel brik ift. at kunne leve balanceret i overensstemmelse med egne behov, grænser og værdier, indgå i sunde relationer og i det hele taget skabe et liv med plads til at leve frem for at overleve.


I forløbet kombinerer jeg redskaber og metoder fra traumeinformeret kropsterapi, kognitiv coaching og yoga. Forløbet omfatter også psykoeducation til dig der ønsker et mere teoretisk indblik i nervesystemet og hvordan det kan bidrage til en forståelse af din specifikke situation og symptomer.  


Dette forløb er til dig der ønsker at


  • Lære dit nervesystem at kende og få redskaber til at selvregulere
  • Blive bevidst om dine reaktionsmønstre og triggers og hvad du kan gøre i stedet
  • Stå stærkere i dig selv
  • Arbejde med specifikke traumer og voldsomme hændelser
  • Udforske dine behov, følelser, grænser og kropslige signaler i et trygt rum
  • Komme ned i kroppen og styrke forbindelsen og tilliden til din krop
  • Øge dit nervesystems fleksibilitet og din evne til at genfinde ro
  • Reducere stress, angst, indre uro og tankemylder
  • Give dig selv et omsorgsfuldt rum med plads til hvile, restitution og heling


Forløbet vil reducere de negative symptomer som du oplever pga. ubalancer i nervesystemet. Med ro på nervesystemet kan du bruge ressourcerne på at leve (ikke bare overleve).

 

Forløbet består af i alt 5 sessioner traumeinformeret kropsterapi:

1 lang indledende session a 90 min varighed

4 sessioner a 60 min varighed


Prisen er 3300 kr. (spar 1000 kr.)


Sessioner finder sted

Mandage i Tengslemark Lyng, Højby, Odsherred

Torsdage og fredage på Vesterbro i København

At blive mødt med en blid og rolig rummelighed, kan facilitere noget, til tider, næsten glemt. Når livets tyngder indimellem vælter ens balance, har jeg været ovenud taknemmelig for at finde Rikkes sikre tilstedeværelse, hvor jeg frit har kunne mærke mig selv og komme tilbage til oplevelsen af at være helt til stede i nuet og i mig selv, uden at forsøge at forme, men blot se og acceptere min omstændighed. Rikkes egen tilstedeværelse er stor, og deraf spejlende når hun holder rum for, og støtter ens indsigt. Ydermere har Rikke en evne til at høre, se og udfordre uden det mindste pres, hvilket er præcis den kontakt, der kan mangle, til sig selv og sin omverden. Derfra er det en rejse, om at tillade hvad end der kommer op, og det var for mig en befrielse at mærke noget så trygt, udefra som indeni.


~ Kasper