En traumeinformeret og sansende tilgang
Traumeinformeret kropsterapi er en blid, dybdevirkende og terapeutisk kropsbehandling med fokus på heling og regulering af det autonome nervesystem. Sammen arbejder vi hen mod at dit nervesystem over tid bliver mere fleksibelt, så det bliver nemmere at genfinde ro, hvile og tryghed.
Min tilgang bygger på en traumeinformeret forståelse af mennesket – og på et nænsomt og respektfuldt samarbejde med kroppen og nervesystemet. Kropsterapien tager afsæt i den viden, vi i dag har om traumer og nervesystemets måde at organisere sig på – og i det dybt menneskelige i at overleve på de måder, vi engang havde brug for.
Når vi møder kroppen med blidhed og nysgerrighed, kan vi skabe plads til nye erfaringer. Til regulering. Til kontakt. Til en ny fortælling om os selv – i os selv.
Et samarbejde med kroppen
Sessionerne er ikke noget, der sker for dig, men med dig. Vi går sammen på opdagelse i det, der mærkes, sanses og kalder.
Der kan være plads til både samtale, stilhed og dyb kropslig kontakt – og vi lader tempo og metode tage form ud fra det, dit system kalder på.
Jeg arbejder med kroppen som kompas og med nervesystemet som guide. Min tilgang er sansende, lyttende og blid. Jeg er i gang med en videreuddannelse til biodynamisk kraniosakralterapeut, og de biodynamiske principper er en integreret del af mit arbejde. Det betyder, at jeg lytter til kroppens subtile rytmer, dens væskebårne intelligens og de lag af dybere selvregulering, som kan vise sig, når vi bliver stille nok til at sanse dem.
Jeg trækker desuden på min baggrund som coach, når samtalen bliver et vigtigt rum for refleksion, sammenhæng og integration. For nogle er samtalen en central del af sessionen. For andre er kroppen det primære afsæt. Begge veje er velkomne.
Hvad sker der i en session?
Vi begynder med en samtale, hvor du lander og mærker, hvad der fylder lige nu. Du behøver ikke have et klart mål – nogle kommer med en konkret udfordring, andre kommer fordi noget føles off. Begge dele er lige velkomne.
Når du er klar, lægger du dig på briksen. Herfra arbejder jeg med hænderne og min opmærksomhed – stille, sansende og inviterende. Jeg lytter til din krops rytme og flow og følger de steder, der kalder på kontakt. Intet skal fikses eller præsteres – sessionen er et fristed, hvor du får lov at være med dét, der er, i trygt selskab.
Kroppen husker alt
Vores celler og væv bærer hele vores livshistorie – også det, vi ikke husker med hovedet. Overvældende oplevelser, brudte relationer, chok, usynliggjorte følelser. Alt det, der engang var for meget, og som kroppen måtte bære alene.
Når vi begynder at være nænsomt sammen med det, kroppen har båret – og ikke længere er alene med det – kan helingen begynde. Og kroppen, den længes altid efter at slippe det, der tynger, når den mærker sig mødt.
Du kan komme, som du er – med det, du bærer.
Sessionerne kan støtte dig, hvis du fx:
Føler dig overvældet, fastlåst eller udmattet
Oplever uro, tankemylder, angst eller indre kaos
Lever med PTSD, stress, sensitivitet
Har svært ved at sætte grænser, finde ro eller forstå dine reaktioner
Oplever selvkritik, fastlåste mønstre eller følelsesmæssig afkobling
Ønsker en vej hjem i kroppen – i et trygt rum, hvor intet skal fikses
En blid vej hjem til kroppen
Kroppen vil dig det bedste. Nervesystemet forsøger hele tiden at beskytte dig – også når det betyder, at du ender i overlevelsesstrategier, der ikke længere tjener dig. Heldigvis er nervesystemet plastisk og kan finde nye veje, når det mødes med tålmodighed, tryghed og kontakt.
Det er det, vi gør her.
Alle sessioner tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu – og hvad din krop, dit nervesystem og din livssituation kalder på. Du behøver ikke vælge på forhånd, om det skal være samtale eller kropsterapi – vi finder sammen den form, der giver mening, når du kommer.
En session på 60 min 900 kr.
En lang session på 90 min 1250 kr.
Kropsterapi finder sted på Frederiksberg.
Det kan føles stort at booke en session, især hvis du ikke helt ved, hvad du siger ja til – eller om det her rum er for dig.
Måske har du brug for at høre min stemme, stille et par spørgsmål eller bare få en fornemmelse af, hvem jeg er. Du er velkommen til at række ud. Vi kan tage en kort, uforpligtende samtale på ca. 10-15 minutter, hvor du kan mærke efter i ro og mag. Skriv til mig her– så finder vi et tidspunkt, der passer.