Det autonome nervesystem har til opgave at sikre vores overlevelse. Når det opfanger en trussel vil det starte en overlevelsesrespons. Til det formål skabes energi, energi der skal bruges til mobilisering.
Kroppens førstevalg er flugt. Kroppen mobiliserer energi til de store muskler, så vi kan bevæge os væk fra truslen. Hvis kroppen vurderer, at truslen er så stor, at det er umuligt at undslippe, så vil forsøge at overleve ved at gå i kamp: En bevægelse hen mod truslen. Hvis nervesystemet vurderer, at hverken kamp eller flugt vil sikre vores overlevelse, så vil det vælge en sidste overlevelsesstrategi: Frys. I frys-tilstanden er energien indkapslet, klar til potentielt at blive frigivet når det rette øjeblik opstår.
Gennem kamp og flugt bliver den hobede energi afledt fra kroppen. Den potentielt traumatiserende oplevelse kommer ud af kroppen. I frys forbliver energien indkapslet, hvilket betyder at nervesystemet oplever truslen som vedvarende.
Et evigt alarmeret nervesystem påvirker vores tanker, følelser, fysisk og psykisk velbefindende, sociale relationer, adfærd og hele den måde vi er i os selv og i livet på.
Vores nervesystem er skabt til at sikre vores overlevelse. Alt hvad vores nervesystem gør, det er med de bedste intentioner. Virkelig. Også selvom det ikke altid føles sådan. Vores måde at være i verden på hænger sammen med vores nervesystem og hvor fleksibelt, aktiveret eller balanceret det er. Hvilke overlevelsesstrategier vi har udviklet for at håndtere det, der skulle håndteres og tilpasse os det, vi skulle tilpasse os.Nervesystemet bruger oceaner af ressourcer på at være i alarmberedskab. Med et mere balanceret nervesystem kan du bruge energien på noget andet.Det er altid muligt at få det bedre: At slippe for den sitrende og urolige fornemmelse,at have det bedre i kroppen, at være mere glad, blive mindre trigget, at føle sig mere fri og ubekymret i sit liv.
Et traume er energi ophobet i nervesystemet. Energi der ikke har fundet ved ud. Endnu.