Et traume opstår når vi oplever noget vi ikke kan rumme.
Når noget er for overvældende eller intenst til at vi kan håndtere det.
En følelse der sætter sig i kroppen og koder nervesystemet.
En fysisk sammentrækning.
Vi forlader (en del af) kroppen for at holde det uudholdelige ud.
Vi bygger en fæstning for at undgå at det sker igen
Et traume er en overlevelsesmekanisme. En måde for os at rumme det vi ikke kan rumme, udholde og indkapsle det uudholdelige. Et traume kan opstå som respons på at noget sker som ikke burde være sket. Eller som en respons på noget essentielt vi manglede og savnede, men som vi aldrig fik. Det betyder at vi ikke kun taler om traumer som reaktion på at noget konkret sker mod os. Et traume kan også opstå fordi vi mangler noget væsentligt – fx at blive set, rummet, bevidnet, anerkendt fx i en bestemt følelse.
Ved at bringe opmærksomhed og bevidsthed ind og være med den kropslige fornemmelse og den følelse der måske er knyttet dertil, får traumet en mulighed for at slippe. Det bliver muligt at komme tilbage til kroppen med hele bevidstheden.
Når vi er til stede i kroppen med vores opmærksomhed og bevidsthed, er der ikke plads til traumet.
Det er noget af det, jeg arbejder med i mine kropsterapeutiske sessioner.
