Jeg taler med mange, som har gået en del i samtaleterapi, og derfor har en ret god forståelse for sig selv og hvad der er på spil, hvad der typisk kan trigge og hvilke mønstre de ubevidst tyr til under pres, når de falder i bevidsthedsniveau. Men fordi vi har en god kognitiv og rationel forståelse for os selv og vores historik, så er det langt fra ensbetydende med, at vores krop har forstået det.
Kroppen taler gennem fysiske sansninger, symptomer, impulser, instinkter, behov, følelser mv.
Kroppen retter ikke ind bare fordi vi godt ved, at det ikke "giver mening" at vi reagerer, tænker eller føler som vi gør. Og slet ikke hvis vi udskammer os selv. Kroppen skal ikke rette ind! Den gør altid dens bedste. Og kroppens måde at reagere og kommunikere på giver ALTID mening ud fra nervesystemets logik.
Kroppen skal ses, høres og rummes. Først der får vi adgang til maskinrummet - til at der kan ske noget vigtigt, helende og livsændrende.