Kroppens indre tilstand skaber rammerne for hvilke tanker vi har. Og et roligt nervesystem fordrer dig helt automatisk med mere behagelige tanker, end et alarmeret nervesystem gør. Misforstå mig ikke. Det er ikke fordi jeg mener at vi altid skal have behagelige tanker, eller fordi jeg har en ambition om altid bare at have det godt. Men en af fordelene ved at have et fleksibelt nervesystem er, det tilpasser sig de aktuelle omgivelser og søger efter tryghed, i stedet for at sidde fast i fortidens trusler. Et fleksibelt nervesystem er i stand til at finde indre ro, når der ikke er nogen reelle ydre trusler. Til at restituere.
Derimod kan et dysreguleret nervesystem være konstant overopmærksomt på trusler i omgivelserne, trusler der som regel hører fortiden til.
Vores indre tilstand og kroppens oplevede trusselsniveau skaber rammerne for vores tanker, vores overbevisninger om os selv og verden – og vores adfærd. Hele det liv vi skaber. Eller sagt på en anden måde, vores tanker og måde at være i verden på afspejler kroppens oplevede trusselsniveau. Vores hukommelse fungerer på samme måde ved at vores indre tilstand afgør hvilke situationer og detaljer fra fortiden vi bringer med os ind i nuet: Hvad vi ubevidst husker og fokuserer på for at skabe en sammenhængende og meningsfuld historie om os selv og verden. Og fordi vores automatiserede og ubevidste tanker, mønstre og måder at være i verden på hænger sammen med nervesystemets tilstand, så hjælper det ikke nødvendigvis at tale om det igen og igen. For ofte er det ikke tankerne i sig selv der er problemet. Ofte ligger roden og dermed løsningen i nervesystemet. Der er altid håb, og det er altid muligt at få det bedre.