At være sammen med mennesker kan nogle gange føles som mere ensomt end at være alene.
Noget af det mest ensomme i verden kan være at befinde sig i et rum med mennesker. Mennesker, som man af den ene eller anden grund ikke føler, at man kan tale med om det der i virkeligheden fylder inden i. Vise og være hele sig selv.Uanset om det er fordi de andre ikke kan rumme dybere samtaler om sårbare emner, eller om det er fordi man selv har svært ved at sætte ord på det der fylder inden, sige højt hvordan man (også) har det. Eller en blanding af begge.
Omvendt, så kan nærværet med et menneske som forstår og rummer alt det man er, skabe den dybeste følelse af forbindelse og menneskelighed. Og det kan være netop den forbindelse, der giver os mening og håb og livfuldhed. Det kræver at vi rækker ud. Tør sige det højt. Til en.
Og husk. Uanset hvad du sidder med, så er der med garanti altid andre, der enten kender det fra dem selv og/eller kan rumme dig med alt det du er ❤️