Dit nervesystems fleksibilitet - og dermed din kapacitet til at håndtere situationer, handle og reagere i overensstemmelse med virkeligheden, genfinde ro, være nærværende og nyde udvides gennem tryghed og gennem accept af at det er som det er. Lige nu. Det sker gradvist, over tid, som en tilvænning til en ny måde at være på, et nyt niveau af tryghed, en justering og udvidelse af komfortzonen. Det er essentielt, at det ikke bliver for meget, for hurtigt. At du bliver inden for det, der føles okay, inden for dit tolerancevindue. At du ikke overskrider dine egne grænser (eller lader andre gøre det).
Tolerancevinduet er et begreb, der beskriver hvor meget vi kan håndtere, uden at det bliver grænseoverskridende, uden at det bliver for meget for vores system. Hvad vi kan klare og samtidig forblive nærværende og forbundet med os selv og andre mennesker. Det er meget individuelt. Og det er noget der kan forandre sig når vi bevidst giver det opmærksomhed og tid. Når noget bliver for meget for os – så starter vores forsvarsmekanismer.
Måske din default er kamp, flugt, frys, fawn/pleasing eller dissociation? Det er en hårfin balance mellem komfortzonen og tolerancevinduet. Det er sundt at udfordre sig selv og bevæge sig lidt ud af sin komfortzone – ellers har den en tendens til at skrumpe af sig selv. Men når vi udfordrer vores komfortzone, gør noget vi ikke plejer, gør noget sårbart, noget vi ikke ”tør”, når vi risikerer noget, så er det vigtigt at vi ikke bliver så ivrige, at vi overskrider vores egne grænser og forlader os selv. Kroppen kan hjælpe dig til at mærke forskel. Hvis (tanken om) en handling er forbundet med direkte utilpashed i din krop (det kan være fornemmelsen af at maven snører sig sammen eller af en knude i brystet) – så er det måske fordi det er for meget (lige nu). Omvendt, hvis (tanken om) en handling føles lidt spændende og tiltrækkende, måske som sommerfugle i maven, så er det måske fordi det er lige tilpas udfordrende.