At kunne hengive sig til nuet og nydelsen af fx mad, sex, oplevelser, selskab – forudsætter af ens nervesystem er relativt fleksibelt og balanceret. Fordi evnen til at nyde er ikke basal nødvendig – vi kan i princippet sagtens leve hele og halve liv uden nogensinde ægte at nyde noget og uden nogensinde at være rigtigt til stede. Uden at overgive os, slippe kontrollen og bare være tilstede ude at være på vagt. Fordi vi er skabt til at overleve, ikke til at nyde, være glade eller lykkelige. Og hvis vi har vænnet os til at leve med et nervesystem, der hele tiden er lidt på vagt, så kan det ligefrem føles utrygt eller overvældende at skulle være helt til stede og overgive sig til nydelsen. Uden parader. Fordi: hvad nu hvis?
Prøv at lægge mærke til, om du har tilliden til at turde overgive dig til nydelsen og nuet – eller om du mærker en holden igen? Nervesystemet er plastisk, og det er altid muligt at skabe nye nervebaner, der understøtter nye og mere konstruktive og selvkærlige måder at være i verden på.