Vi lever i et kapitalistisk og præstationsfikseret samfund, hvor succes ofte forbindes med ydre præstationer og økonomisk formåen. Vi bliver hele tiden mødt med forventninger, normer og idealer i forhold til hvad vi skal gøre, hvordan vi skal være, men også i forhold til hvilken rækkefølge vi skal opnå de forskellige ting i livet. Og det er umuligt ikke at blive påvirket af samfundets og andre menneskers forventninger til og blik på hvad der er rigtigt og forkert. Det er helt naturligt at blive påvirket, eftersom vi er sociale væsener. Og det er tydeligt, at nogle værdier og måder at leve på i højere grad anses som succesfulde og anerkendelsesværdige på samfundsplan.
Samfundet har skabt en skabelon for det gode liv, som underbygges af samfundsstrukturerne, og som bl.a. indebærer: En (institutionaliseret) barndom med leg, læring og socialisering, dernæst en ungdom med mere læring og socialisering, den første kæreste, så en uddannelse, et fast job, en partner og nogle børn. Efter knapt et års barsel kommer barnet i institution og man kan vende tilbage til sit job, hvor man er produktiv i 37 timer. Eller måske mere. Indbetaler til pension. Henter sit barn passende tidligt. Får en lønforhøjelse og en forfremmelse.
De færreste sætter spørgsmålstegn ved samfundets skabelon for det gode liv og de værdier, som den er funderet i, selvom mange ikke trives med den. Og der er fordele ved at gøre, hvad der bliver forventet på samfundsplan – fordi gør man det, så vil man sjældent skulle forsvare sig selv og argumentere for, at man har valgt at leve som gør.
Hvis samfundets værdier og veje til anerkendelse harmonerer med dine, så er alt godt. Så vil du sikkert opleve at trives i det. Så kan du stoppe med at læse her.
Men vi skal ikke alle sammen være eller gøre det samme. Vi er alle forskellige og har forskellige værdier. Og derfor er det heller ikke meningen at vi skal leve det samme liv, indrette os efter de samme værdier, arbejde på samme måde, bruge vores tid på samme måde eller bo på samme måde.
Hvis du lever efter samfundets værdier, selvom de faktisk ikke harmonerer med dine egne værdier, så vil du betale prisen for at leve ude af synk med dig selv. Det kan føles som om du lever en andens liv. Du vil måske opleve stress og kende til stress-symptomer som modløshed, uoverskuelighed, indre uro, hovedpine, hjertebanken, mavesmerter, træthed, manglende lyst, irritation, angst, koncentrationsbesvær, søvnløshed, øget brug af stimulanser, sygefravær, eksistentiel tomhed og meningsløshed. Men det kræver mod at turde lytte til stresssymptomerne og de indre tegn på at man ikke lever i overensstemmelse med ens egne værdier. Fordi hvis ikke samfundets vej – hvilken vej så?
Har du nogensinde taget aktivt stilling til, hvordan du gerne vil leve? Kender du dine grundværdier og hvad der føles sandt for dig?
Eksempler på livsværdier er: Succes, tryghed, pligt, omsorg, retfærdighed, ansvar, glæde, ro, loyalitet, effektivitet, spontanitet, ansvar, fællesskab, kærlighed, autencitet, anerkendelse, sikkerhed, glæde, humor, rummelighed, ærlighed, autencitet, samhørighed, individualisme, eventyr, frihed, tradition, ansvar, nysgerrighed, stabilitet, præstation, karriere, spiritualitet, indflydelse, kvalitet, overskud, økonomi, mod.
Værdier kan beskrives som ens indre kompas eller en slags følelsesmæssigt pejlemærke. En værdi er en positiv følelse, det er den følelse vi forsøger at opnå med vores handlinger. Det er fx værdier vi køber ind med og tager beslutninger med, dvs. en værdi er et kriterie for en handling. I en ideel verden ville du ikke foretage dig noget, der ikke afspejler dine øverste værdier.