Elefant der symboliserer rejsen hjem til dig selv

Livets regnestykke

Vi tæller

Penge


Skridt


Kopper kaffe


Dage til weekend, til ferie, til næste hjørne


Søvntimer


Arbejdstimer


Forfremmelser


Antal træningspas/løbeture


Grøntsager


Følgere

Et ydrestyret fokus der fjerner forbindelsen til egne behov, lyster, grænser. Fjerner evnen til at mærke - og respektere - sig selv.

Det føles rart på den korte bane - fordi man slipper for at mærke efter: Hvis man mærker efter i sig selv, så er der måske andre ting der dukker op, noget ubehageligt, noget ubelejligt.

Men livet er ikke et regnestykke. Og der er ingen guldmedaljer og ingen løfter om, at hvis regnestykket går op, så er du lykkelig og fyldt med mening.

Jeg havde forleden en samtale med en kvinde, som er i forløb hos mig. Hun er i gang med en stor og modig personlig udvikling hvad angår selvværd, grænser og det at stå ved sig selv. Som en måde at fastholde og anerkende sig selv på i denne proces bruger hun hver dag 10 min på at reflektere og skrive i sin journal de situationer i løbet af dagen, hvor hun stod ved sig selv.
Et selvkærligt regnestykke.