Jeg taler med mange, som fortæller at de har gået en del til psykolog. At de godt ved hvad deres udfordring er, hvor det stammer fra og hvad de ”bør” gøre anderledes for at få det bedre. Men det sker bare ikke rigtigt. Det er ikke bare sådan lige. Hvis du kunne, så havde du helt sikkert allerede gjort det.
Selvom vi har forstået noget med den rationelle del af vores hjerne, så betyder det absolut ikke at HELE DIG godtager det som en sandhed.
Selvom den rationelle del af os i mange henseender hyldes, anses som primær og mere værdifuld end vores evolutionært tidligere udviklede sider, så kan vi ikke med vores rationelle hjerne kontrollere resten af os. Vi er det hele.
Resten af os – altså vores følelser og instinkter/behov der styres af pattedyrshjernen og krybdyrhjernen vil også forstås.
Det er, meget simplificeret, det som jeg arbejder med gennem traumeinformeret kropsterapi. At lade kroppens ”tavse stemme” (Peter A. Levines udtryk) blive hørt, taget alvorligt og respekteret.