Selvom jeg har altid holdt meget af at vågne om morgenen, så mindes jeg at min umiddelbare morgenglæde ofte tidligere blev blandet med noget andet: En snigende negativ, nærmest instinktiv frygtsom tanke og en leden-efter ”hvad er problemet?!”.

Jeg har ofte nærmest taget mig selv i at gøre mig umage med at finde et problem. Noget mine tanker kunne kredse om at løse. Noget som kunne fastholde mig i en følelse af håbløshed og meningsløshed. Noget som kunne fastholde min krop og nervesystem i alarmberedskab.

I dag kan jeg forstå det, mekanismen, nervesystemet. Og gøre noget. Tidligere var jeg fanget i et loop.

På det seneste har jeg lagt mærke til at jeg ofte (selv på regnvejrsdage) mærker en skøn fornemmelse af velbefindende og ro i kroppen, en følelse af glæde og den tanke der strejfer mig er ”nøj hvor er det skønt”.

Hvis nervesystemet (fx pga. traumer, stress eller anden overbelastning) er dysreguleret og sidder fast i kamp, frys eller flugt – så udstikker det nogle ret snævre rammer for, hvilke tanker og følelser det er muligt at have. Med andre ord, hvis kroppen tror at du er i en farlig situation, så vil den gøre alt hvad den kan få at skabe de bedste betingelser for at sikre din overlevelse (ikke din lykke) – derfor vil den sørge for at tanker og følelser harmonerer med nervesystemets forhøjede alarmberedskab.

Story follows state.

Heldigvis kan det ændre sig.

Nervesystemet kan ændre sig.

Du kan ændre dig.

Du må gerne have det godt.